lørdag den 26. april 2014

Frederikshavn - Bangsbo

Bangsbo, Dronning Margrethes Vej 3, 9900 Frederikshavn 

Du bliver henrykt over denne berigende oplevelse i Bangsbo. Her findes skov med anemonetæppe, som skovbund. En botanisk have med unikke og smukke blomster, broer, vand, stier, museum, isbod og Møllehuset med godt til ganen! 
Fantastisk stykke natur i Frederikshavn! 
Tak for tippet, som jeg nu giver videre. 

Super P forhold og markerede ruter! 




Møllehuset, BVN



Bangsbo skov og anemoner, BVN

Botaniske have, BVN

Botaniske have, BVN

onsdag den 23. april 2014

Rig mulighed for bølgebrus, strand og skønne oplevelser

Vidste du at Danmarks kyststrækning er 7300 km. lang? Størstedelen af dem er offentlig tilgængelige.
Faktisk er du aldrig mere end ca. 50 km. fra kysten, hvor er vi danskere heldige.


Læs mere om blå flag, aktiviteter og året rundt oplevelser på linket herunder:


http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/natur/danmarks-usaedvanligt-lange-kyst




BVN

mandag den 21. april 2014

Randers S - Clausholm slot

Clausholm Slot, Hadsten (Clausholmvej 308)
(fra exit 42 er der ca. 15 km.)


Er du til Barokhaver, æstetik og en god gyser historie? 
Så besøg Clausholm Slot... 
Her finder du en virkelig smuk slotspark, et storslået slot og historien om lyde af barnegråd hver nat - intet barn kun uforklarlige lyde...
Slottet er i privateje, derfor kan du kun besøge slotsparken og få rundvisninger om sommeren.
Få flere informationer og historier på linket herunder:


http://www.clausholm.dk/ 

Clausholm slot set fra vejen, BVN

Slotsparken, BVN

Indgang til Slotsparken - Parkering foregår i gården, BVN

Clausholm Slot, BVN

Ebeltoft og Mols bjerge

Mols bjerge og Ebeltoft 
(fra exit 42 er der ca. 60 km. til Ebeltoft)



Trænger du til at opleve den spæde start på den dejlige danske sommer? 

Så kør til Ebeltoft og lad ruten ud til Mols bjerge gå ad Kystvejen til bjergene! 
På den ene side har du skrænten med skønne sommerhuse og Dannebrog der smuk flagre i vinden. Mens den anden side af vejen byder på vand, strand og glædelig aktivitet....
Trehøje på Mols bjerge byder på formidabel udsigt og kig til havet. Mens Fuglsø byder på fuglecenter og oplevelser http://www.fuglsoecentret.dk/.


Du bør også gør stop ved Kalø slotsruin og nyde havudsigten og måske en is ved isboden.
Generelt et fantastisk område...Djursland!


http://da.wikipedia.org/wiki/Mols_Bjerge




Parkering v/Trehøje, BVN



Udsigt fra Trehøje, BVN

søndag den 20. april 2014

Djursland - Hamlets grav


Hamlets grav v/Assentoft på Djursland
(fra Exit 42 er der ca. 25 km.)


Jeg så skiltet på min vej, måtte vende om og kigge forbi.

Det viser sig, at bronzealder gravhøjen er opkaldt efter Hamlet og ikke andet. Sjovt var det nu alligevel. Skal du have et sjovt billede, så slå vejen forbi. Eller tag til Hillerød, det skulle være the real deal.
 


http://www.fortidsmindeguide.dk/Hamlets-Grav.br015.0.html




Randers - Rønde landevejen, vej 21, syd for rundkørslen ved Assentoft følger du skiltet "Hamlets Grav" mod øst ad Tinghøjvej til Krogsagervej. Følg Krogsagervej indtil du ser skiltet v/Hamlets Grav.

Et pudsigt skilt, BVN

Bronzealder Gravhøjen, BVN

Hadsund via Skørping

Til Hadsund


Når turen går til Hadsund, så prøv at køre via Skørping.


Vejen mellem Skørping og Hadsund er intet mindre en fantastisk.


Turen går gennem skov med bugtede veje, hvor solen og skyggerne gør vejen fortryllende. Du kommer gennem åben landskab med marker i alle farver.


Vejforholdende er gode, så du kan køre 80 km. i timen det meste af tiden.


Husk at se den flotte by Dania - Danmarks eneste privat ejet by ved en smukke Mariagerfjord. En virkelig naturperle!
Skulle du falde pladask for byen, er der til tider mulighed for at leje et af de yndige huse.


http://www.daniaby.dk/




tirsdag den 15. april 2014

Bogense - Båring vig

Båring vig og skov ved Bogense
(fra Exit 57 er der ca. 10 km)


Hvad er der med Fyn, små snørklede veje, landlig idyl, stråtækte tage, fantastisk natur og vand? 
Jeg ved det ikke, men hvor er jeg vild med det alt sammen!

Besøg Båring vig, strand og skov og oplev selv det hele


http://www.visitdenmark.dk/da/denmark/baaring-strand-nr-3-gdk723676


Båring strand, BVN

Båring vig


Båring vig

søndag den 6. april 2014

Madum sø - Himmerlands største sø

Madum sø, Madum Søvej
(fra Exit 31 er der ca. 15. km.)


Tag forbi Himmerlands største sø. Der efter sigende er skabt af en STOR klump is efter sidste istid.
Meget pudsigt at tænke på, når man står der og tager størrelsen i betragtning.


Vandet er flot -  stille og klart og så ligger søen i fantastiske omgivelser!
Her er gode forhold for en gåtur rundt om søen  -dog i fornuftigt fodtøj. 


P- forhold findes ved Madum søvej


Når du er i Rold skov, så udforsk skoven og dens herligheder.
Find mere inspiration på linket her:
http://www.roldskov.info/Madum_S%C3%B8-883.aspx
Madum Sø, BVN

Rundt om Madum Sø, BVN

Bloggen har fundet vej til Facebook

Her kan du finde:


  • Videoer med flere billeder fra stederne her på bloggen
  • Links til arrangementer i naturen
  • Indblik i Danmarkshistorien
  • Stifte bekendtskab med Hærvejen i DK
https://www.facebook.com/alfavejen